Modelflyvning er en populær hobby, hvor folk bygger og flyver scala versioner af eksisterende fly design eller af egne konstruktioner.
Der findes et væld af forskellige typer modelfly, fra små elektriske modeller til store nitro- og benzinmotormodeller og helt op til Jet turbine modeller der flyver over 400 km/t.
En af de mest populære typer modelfly er de elektriske modeller, hvor drivmidlet er lithium batterier som dem man kender fra Elbiler . Disse modeller er nemme at kontrollere og kræver ikke meget vedligeholdelse. De er også ofte billigere at købe og drive end benzin og jetflyvere
Flyvning med fjernstyrede modelfly (Radio Controlled - RC) er samlet under organisationen Modelflyvning Danmark, der af Trafikstyrelsen har fået uddelegeret ansvaret for varetagelsen af uddannelse, samt andre opgaver i forbindelse med modelflyvning for fjernstyrede, ubemandede fly op til 25 kg. For at flyve med disse RC modelfly, skal du være medlem af en modelflyveklub, som opererer fra en godkendt modelflyveplads. I Holstebro Flyveklub uddanner piloter til både standard modelfly (0,5 til 7 kg.), stormodeller (7 til 25 kg.) og RC-helikopter. Inden du går ud og køber en masse udstyr, så kom og prøv modelflyvning på vores modelflyveplads. Vi råder over flere begynder-flyvemaskiner, som du kan prøve at flyve sammen med en instruktør.
Modelflyvning er også en vintersport. Der flyves både udendørs og indendørs med flyvning. Holstebro Flyveklubs konstruktion og medlemssammenhold gør, at vi deler oplevelser og viden på tværs af klubberne. Er du RC-pilot kan du kommen med ud og flyve i klubbens TMG (Touring Motor Glider) eller klubbens UL-fly, og har du et flyver certifikat, kan du prøve hvor sjov og udfordrende flyvning også kan være med RC modeller. Det giver en ekstra dimension i vores fælles passion: flyvning!
Du er altid velkommen til at komme og se på og få en snak. Se i flyvepladsreglementet hvordan du finder RC-banen.
Find os på Facebook. Holstebro Modelfly klub